
Peter NielsenGoogle
Desværre kan jeg ikke anbefale Jan Prener som tandlæge. Og jeg vil anbefale, at folk får en 'second opinion' fra en anden tandlæge, før de følger Jans råd. Jeg skal forklare hvorfor:
Den første gang, jeg fik behandling hos ham, revnede min krone idét den blev sat på. Jan nåede at tage den af, inden limen størknede, fik remodeleret den og sat på igen, men bekymring om produktets kvalitet, afføder det da. Herudover kostede kronen lidt over 7000 kroner - en høj pris for den type produkt. Klinikassistenten kunne i øvrigt fortælle mig, at det er normalt, at kronerne revner (kun ved påsætning?).
En anden gang, havde jeg knækket lidt af en plast-plombe i en kindtand. Jeg gik til Jan, og fortalte ham, at jeg mærkede en smule ubehag i tanden. Jan bankede let på tanden, og fortalte mig, at der var betændelse i roden, hvorfor jeg skulle have foretaget rodbehandling, bygget kile op i tanden og sat krone på. Jan fortalte mig, at det ville koste ca. 10.000 kroner. Jeg var studerende på det tidspunkt, og bad derfor Jan sætte plast i (uden rodbehandling, uden kile, osv.). Jan sagde, han godt kunne lave hvad han kaldte en 'lappeløsning'. Da Jan således have lagt plast i tanden, bemærkede jeg, at alle gener i tanden forsvandt. Jeg må således antage, at Jans diagnose om betændelse i roden, var forkert. En sådan rodbehandling, kile og krone, ville ikke blot have kostet mig en ganske anseligt beløb, men også forkortet tandens levetid. Som udgangspunkt må man jo søge at bevare så meget af tanden, som muligt, men Jans forslag til løsning af problemet, ville formodentlig have forkortet tandens levetid med mange år. Og som sagt været unødvendigt dyrt.
Sidste gang jeg var til behandling hos Jan, var Jan ualmindeligt stresset. Måske havde han mange patienter, der ville til, og ønskede at imødekomme alles ønske om at komme til hurtigt. Jeg ved det ikke, men i al fald resulterede det høje stess-niveau i, at Jan for det første rev hul i et blodkar under læben (uden for munden), at han kom til at presse min læbe så hårdt ind mod tandkødet, at det gjorde virkelig ondt, at han prøvede at presse en eller anden fidus ind mellem mine tænder, som tydeligvis ikke var den rigtige fidus (jeg følte, at Jan pressede så hårdt, at tanden kunne gå i stykker! - og advarede Jan på en forsigtig og pæn måde, dog uden at Jan ville lytte), og at mellemrummet mellem tænderne blev lidt for stort efter endt operation. Jan var helt ualmindelig stresset, og afbrød behandlingen flere gange ved at rejse sig og tale med forskellige mennesker, der skulle forskellige ting. Jan prøvede tydeligvis også at presse mig til at få bedøvelse, selv om han udmærket ved, at jeg stort set aldrig bruger bedøvelse ved almindelige fyldninger, simpelthen fordi jeg stort set aldrig mærker ubehag. Det er altså op til patienten, om denne ønsker bedøvelse. Det er min krop, ikke tandlægens. Og jeg ligger naturligvis altid helt stille under boring, hvorfor jeg ikke kan se, hvorfor Jan skulle have behov for at bedøve mig (økonomisk incitament?). Efter sidste behandling lovede Jan at tilbageføre beløbet for fyldningen til min konto. Dette skete dog aldrig.
Når jeg lægger mig ned i tandlægestolen, gør jeg mig sårbar. Den sårbarhed kalder på tillid. Men den tillid har Jan desværre vist sig ikke at kunne honorere. Jan virker da rar nok på overfladen, men graver man lidt dybere, kan man altså, som jeg, finde en noget anden virkelighed. Jeg ved det ikke, men jeg er bekymret for, at Jan sætter sin privatøkonomi over patientens helbred, ikke respekterer patientens ønsker, ikke giver tid til at samtale om forskellige problemstillinger og løsningsmodeller, samt ikke holder, hvad han lover. Jeg findet dette problematisk. Og vigtigt at vide for fremtidige patienter. Jeg vil derfor opfordre andre af Jans patienter ikke altid at tage Jans udtalelser for gode varer, men at forholde sig kritisk til dem, og kræve noget af ham, fx sammenhængende, konsistente forklaringer, åbenhed for diskussion af løsningstyper, priser og materialevalg, osv.