Paradentose: Symptomer, årsager og behandling

Paradentose rammer op mod 40 % af den voksne danske befolkning i større eller mindre grad — og alligevel opdager de fleste det alt for sent. Sygdommen udvikler sig nemlig langsomt og ofte uden smerter, indtil skaden på tandkødet og kæbeknoglen allerede er sket. Denne artikel giver dig et komplet overblik over, hvad paradentose er, hvilke symptomer du bør holde øje med, hvad der forårsager det, og hvad du kan gøre for at behandle og forebygge det.

Hvad er paradentose?

Paradentose — også kaldet parodontitis eller parodontose — er en betændelsestilstand, der angriber de væv, der holder dine tænder på plads: tandkødet, rodhinden og kæbeknoglen. Betændelsen skyldes bakterier i tandbelægning (plak), som samler sig langs tandkødsranden og i de lommer, der dannes mellem tand og tandkød.

Sygdommen begynder typisk som gingivitis — en mild betændelse i tandkødet, der endnu ikke har spredt sig til knoglen. Gingivitis er reversibel med god mundhygiejne og professionel tandrensning. Hvis den ikke behandles, kan den imidlertid udvikle sig til paradentose, hvor bakterierne trænger dybere ned og nedbryder det bindevæv og den knogle, der forankrer tanden. I modsætning til gingivitis er den knogleskade, som paradentose forårsager, permanent.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er svær paradentose den sjette mest udbredte sygdom på verdensplan og den hyppigste årsag til tandtab hos voksne over 40 år.

Hvad er forskellen på gingivitis og paradentose?

Det er vigtigt at forstå sondringen mellem de to tilstande, fordi behandlingen og prognosen er markant forskellig.

Gingivitis er med andre ord forstadiet til paradentose. Behandler du gingivitis i tide, undgår du i de fleste tilfælde at udvikle den mere alvorlige sygdom.

Symptomer på paradentose — hvad skal du holde øje med?

Et af de store problemer med paradentose er, at mange slet ikke mærker sygdommen i de tidlige stadier. Betændelsen er ikke nødvendigvis forbundet med smerte, og det er netop derfor, at regelmæssige tandlægebesøg er så vigtige.

Begyndende paradentose

De første tegn er typisk knyttet til tandkødet og kan let forveksles med almindelig tandkødsbetændelse. Tandkødet bløder, når du børster tænder eller bruger tandtråd, det er rødt, hævet eller ømt, og du oplever måske dårlig ånde (halitosis), der ikke forsvinder med tandbørstning, eller en dårlig og metallisk smag i munden.

Begyndende paradentose diagnosticeres klinisk ved at måle dybden på tandkødslommerne — de spalter, der dannes mellem tand og tandkød. En sund tandkødslomme er 2–3 mm dyb. Lommer på 3–5 mm indikerer begyndende paradentose og kræver behandling.

Fremskreden paradentose

Når sygdommen skrider frem og kæbeknoglen begynder at nedbrydes, opstår mere alvorlige symptomer: vigende tandkød (tænderne ser længere ud, og tandhalsene blottes), løse tænder der mister gradvist deres forankring i knoglen, ændret bid, betændelsesbylder i tandkødet og tandkødslommer dybere end 5 mm. I ubehandlede tilfælde kan det ende med tandtab.

Bemærk at symptomerne ikke altid er proportionale med sygdommens alvor. Mange patienter med fremskreden paradentose oplever kun milde symptomer, hvilket understreger behovet for regelmæssige tandlægetjek.

Årsager og risikofaktorer

Paradentose opstår, når bakterier i plak og tandsten får lov at opbygge sig langs og under tandkødsranden over tid. Men ikke alle med dårlig mundhygiejne udvikler paradentose — en række faktorer øger risikoen markant.

Rygning og alkohol

Rygning er den enkeltfaktor, der mest øger risikoen for paradentose. Tobak svækker immunforsvaret og hæmmer blodgennemstrømningen i tandkødet, hvilket gør det sværere for kroppen at bekæmpe infektionen. Rygere responderer desuden dårligere på behandling. Alkohol i store mængder øger ligeledes risikoen, særligt i kombination med rygning.

Diabetes og andre sygdomme

Mennesker med diabetes har en markant forhøjet risiko for paradentose, og sammenhængen går begge veje: dårligt reguleret blodsukker forværrer paradentose, og paradentose kan omvendt gøre det sværere at regulere blodsukkeret. Andre tilstande, der svækker immunforsvaret — herunder HIV — øger også risikoen. Knogleskørhed (osteoporose) kan accelerere nedbrydningen af kæbeknoglen.

Arvelighed, hormoner og medicin

Genetik spiller en rolle — nogle mennesker er arvemæssigt disponerede for at udvikle paradentose, selv med god mundhygiejne. Hormonelle forandringer under graviditet og overgangsalder kan gøre tandkødet mere følsomt over for bakterier. Visse typer medicin — bl.a. blodtryksmedicin, immunsuppressiva og antiepileptika — kan forårsage tandkødsvækst (gingivahyperplasi), som øger risikoen for paradentose.

Diagnose: Sådan opdager tandlægen paradentose

Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse, hvor tandlægen eller tandplejeren systematisk måler dybden på tandkødslommerne rundt om alle tænder med et lille instrument kaldet en parodontal sonde. Blødning under sondering er i sig selv et tegn på aktiv betændelse.

Røntgenbilleder supplerer undersøgelsen og viser, i hvilken grad kæbeknoglen er nedbrudt. Tidlig diagnose er afgørende — jo tidligere behandlingen sættes i gang, desto bedre er prognosen for at bevare tænderne.

Behandling af paradentose

Behandlingen tilpasses sygdommens sværhedsgrad. Målet er at fjerne bakterierne, stoppe betændelsen og stabilisere tilstanden, så yderligere knogletab forhindres.

Professionel tandrensning (scaling og rodplaning)

I milde til moderate tilfælde er grundig professionel tandrensning — også kaldet scaling og rodplaning — den primære behandling. Tandlægen eller tandplejeren fjerner plak og tandsten fra tandoverfladen og ned under tandkødsranden ved hjælp af ultralydsudstyr og håndredskaber. Behandlingen kan kræve lokalbedøvelse og fordeles typisk over flere sessioner. Efterfølgende er hyppig kontrol (hver 3.–4. måned) nødvendig for at holde sygdommen i ave.

Tandkødsoperation

Hvis tandkødslommerne er for dybe til at kunne renses tilstrækkeligt med ikke-kirurgiske metoder — typisk ved lommer over 5–6 mm — kan en tandkødsoperation (lapoperation) være nødvendig. Under indgrebet, som foretages i lokalbedøvelse, løfter tandlægen tandkødet for at få direkte adgang til rodens overflade og den underliggende knogle. I svære tilfælde kan regenerative teknikker anvendes, hvor kunstig knogle eller biologiske vækstfaktorer bruges til at forsøge at genskabe tabt knogle.

Antibiotika — hvornår er det nødvendigt?

Antibiotika kan i visse tilfælde supplere den mekaniske behandling — enten som lokalbehandling (gel eller fibre, der placeres direkte i tandkødslommen) eller som systemisk behandling (tabletter). Antibiotika erstatter dog aldrig den mekaniske fjernelse af tandsten og plak, men kan reducere bakteriebyrden i svære tilfælde eller ved aggressiv paradentose.

Paradentose og din generelle sundhed

Forskning viser i stigende grad, at paradentose ikke blot er et mundproblem, men påvirker hele kroppen. Bakterierne og de inflammatoriske stoffer fra paradentose kan trænge ind i blodbanen og nå andre organer.

Hjertesygdom

Adskillige studier har fundet en sammenhæng mellem paradentose og øget risiko for hjertesygdom og slagtilfælde. Harvard Medical School beskriver, hvordan bakterier fra munden kan bidrage til dannelsen af arterielle plaques. Sammenhængen er ikke fuldt afklaret, men den inflammatoriske belastning fra ubehandlet paradentose menes at spille en rolle.

Diabetes

Sammenhængen mellem paradentose og diabetes er veldokumenteret og går begge veje: paradentose forværrer blodsukkerkontrol, og omvendt gør dårligt reguleret diabetes paradentose sværere at behandle. American Diabetes Association anbefaler, at mennesker med diabetes er særligt opmærksomme på deres tandkødssundhed.

Graviditet

Gravide kvinder er mere sårbare over for tandkødsbetændelse på grund af hormonelle forandringer. Forskning tyder desuden på, at svær paradentose under graviditet kan øge risikoen for for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Det anbefales at besøge tandlægen mindst én gang under graviditeten.

Forebyggelse: Sådan undgår du paradentose

Den bedste behandling er forebyggelse. Med en konsekvent mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg kan de fleste tilfælde af paradentose undgås eller opdages så tidligt, at skaden er minimal.

Børst tænder to gange dagligt i mindst to minutter med en blød tandbørste og fluortandpasta. En elektrisk tandbørste er mere effektiv til at fjerne plak end en manuel. Rens mellem tænderne dagligt med tandtråd, mellemrumsbørster eller en vandtråd — tandkødsbetændelse starter oftest netop i de områder, tandbørsten ikke når. Besøg tandlægen regelmæssigt — mindst én gang om året, men helst to gange. Hold op med at ryge — det er den enkeltfaktor, der har størst positiv effekt på dit tandkøds sundhed. Spis sundt og begræns sukker, da en sukkerholdig kost fremmer plakdannelse og øger risikoen for tandkødssygdomme.

Hvad koster behandling af paradentose?

Prisen afhænger af behandlingens omfang. En grundig professionel tandrensning koster typisk 800–1.800 kr. afhængigt af, hvor meget tandsten der skal fjernes. Mere avanceret paradentosebehandling med scaling og rodplaning kan koste 2.000–6.000 kr. eller mere, og kirurgiske indgreb er yderligere dyrere. Mange klinikker tilbyder betalingsordninger. Sygeforsikringen sygeforsikringen Danmark dækker en del af udgifterne til tandlægebehandling for medlemmer.

Søger du behandling for paradentose? Find en tandlæge nær dig der er specialiseret i paradentosebehandling. Søg efter tandlæge her →

Ofte stillede spørgsmål om paradentose

Hvad er de første tegn på paradentose?

De første tegn er typisk blødende tandkød ved tandbørstning, rødt eller hævet tandkød, dårlig ånde og en metallisk smag i munden. Mange oplever ingen smerte i de tidlige stadier, hvilket er grunden til, at regelmæssige tandlægebesøg er så vigtige.

Kan paradentose helbredes?

Paradentose kan ikke helbredes fuldstændigt, men den kan stabiliseres og kontrolleres med den rette behandling. Knogleskade, der allerede er sket, er permanent, men yderligere tab kan forhindres med professionel behandling og god mundhygiejne.

Smitter paradentose?

De bakterier, der forårsager paradentose, kan overføres via spyt, f.eks. ved kys eller deling af bestik. Det betyder ikke, at alle, der udsættes for bakterierne, udvikler sygdommen — genetik og immunforsvar spiller en stor rolle.

Hvor lang tid tager behandling af paradentose?

Grundbehandlingen (scaling og rodplaning) fordeles typisk over 2–4 sessioner. Herefter er løbende vedligeholdelsesbehandling hver 3.–4. måned nødvendig for at holde sygdommen under kontrol. Behandlingsforløbet er altså livslang vedligeholdelse, ikke en engangsbehandling.

Dækker min sygeforsikring behandling af paradentose?

Sygeforsikringen Danmark dækker en del af udgifterne til tandlægebehandling for medlemmer, herunder paradentosebehandling. Det præcise dækningsbeløb afhænger af din forsikringsgruppe. Kontakt din forsikring for at få oplyst de aktuelle satser.

Kan paradentose føre til tandtab?

Ja, ubehandlet paradentose er den hyppigste årsag til tandtab hos voksne over 40 år. Bakterierne nedbryder gradvist den knogle og det bindevæv, der holder tanden på plads, hvilket i sidste ende kan resultere i, at tanden løsner sig og falder ud.

Kilder

• National Institute of Dental and Craniofacial Research (NIDCR/NIH) — Periodontal Disease
• Centers for Disease Control and Prevention (CDC) — Periodontal Disease
• Mayo Clinic — Periodontitis: Symptoms & Causes
• Harvard Health — Gum Disease and Heart Disease
• American Diabetes Association — Oral Health
• World Health Organization — Oral Health